Pia Althea Hansen | Sten & Krystaller | Behandlingsformer og priser | Clairvoyant Rådgivning | Regression | Reikihealer udd. og kurser | Portræt tegninger | Aktuelt / Workshops
Guidekontakt og Guide tegning  •  Reiki behandling  •  Reikis Historie  •  Spøgelses-forløsning
 
 

Reikis Historie
Reiki blev genfundet af Dr. Mikao Usui.

                                  

Dr. Mikao Usui blev født i Japan d.15 august 1865.
I sine tidlige år hørte dr. Mikao Usui fortællinger om Buddha og blev interesseret i dennes søgen  efter en erkendelse om den højeste sandhed.
Det blev fortalt at Buddha kunne helbrede fysiske skader.
Dr Usui ville gerne vide om det var muligt at erhverve sig den egenskab at kunne heale fysiske sygdomme på samme måde som Buddha havde gjort.
Dr Usui begyndte at lede efter hemmeligheden bag healing.
Dette førte til en lang rejse, han opsøgte buddhistiske lærere og præster, men svaret var altid det samme : At de havde kendt til disse healende metoder, som kunne helbrede legemlige sygdomme, men disse var blevet glemt for længe siden, da man var begyndt at koncentrere sig om åndelig helbredelse.
Dr. Usui fik tilladelse til at læse i klostrenes hellige skrifter
For at kunne læse i de hellige bøger på originalsproget måtte Dr. Usui lære kinesisk og sanskrit.
I et indisk skrift, Sutra, skrevet på sanskrit, genopdagede han den metode, man havde anvendt til at komme i kontakt med  ”De Højere Kræfter”, og som Buddha havde haft adgang til.

Dr. Usui rejste til Kori-yama bjerget, hvor han fastede og mediterede over 21 dage.
Den 21. dag kom healingkraften til Dr. Usui,
Den blev vist i form af symboler, da han havde iagttaget hvert symbol for sig, blev han forenet med symbolet og fik visdom i brugen af det.
På den måde lærte han Reikis healende kraft at kende.
Dr Usui døde d. 9 marts 1925.
Han havde da nået at indvie 18 mennesker som Reiki-mestre og den sidste af dem var Dr. Chujiro Hayashi. 
 
Dr. Hayashi fortsatte med at videreudvikle dette healings system.
Han åbnede en Reiki-praksis i Tokyo og registrerede de behandlingsmetoder og håndpositioner han benyttede sig af, han beskrev de tre graders Reiki-system og de indvielsesritualer der hørte til dette system.
Dr. Hyashi vidste at krigen var på vej og vidste at størsteparten af den mandlige befolkning i Japan ville blive indkaldt til hæren.
For at være sikker på Reikis overlevelse, besluttede han derfor at indvie to kvinder til undervisningsmetoderne : Hans egen kone og Hawayo Takata.
Fru Takata var den trettende og den sidste Reiki-mester, Dr.Hayashi indviede.
I en periode, der strækker sig over 10 år frem til Fru Takatas død i 1980, indviede hun 22 Reiki-mestre.
Disse 22 lærere har lært andre teknikken, og Reiki bliver nu praktiseret over hele verden.

 

Dr. Usuis 5 leveregler

Netop i dag vil jeg være taknemmelig
Netop i dag vil jeg ikke bekymre mig
Netop i dag vil jeg ikke være vred
Netop i dag vil jeg være ærlig over for mig selv

Netop i dag vil jeg udtrykke kærlighed og respekt for alt levende 

Hvad betyder ordet : Reiki.

Rei = spirituel visdom.
Ordet Rei, på den måde som det bruges i Reiki, kan beskrives som det der kaldes for universel visdom.

Ki = livs Kraft.
Ki betyder det samme som Prana i Sanskrit men har også andre navne som Chi eller Mana.
Det er den livsenergi / livskraft der flyder gennem alt levende. Den kaldes også for universal livskraft.

Ordet Reiki bliver omsat til : universel livsenergi.

Reiki. 
Reiki kaldes i daglig omtale, for universel livsenergi.

Reiki er den livsenergi der flyder gennem os.

Reiki øger den universelle livsenergi, der flyder gennem den energistrøm der omgiver kroppen.
Reiki energien flyder i en tæt strøm.
Denne energi forener sig med kroppen gennem vores aura og chakras.

Under healingen, der varer 1½ t. er det ganske normalt at klienten føler varme eller kulde, der kan opstå små ufrivillige spjæt med arme eller ben, dette er dog gode tegn på at behandlingen virker.

Livsenergien har også indflydelse på vores tanker og følelser.
Negative tanker og følelser forbindes med auraen, så ubalancer her forstyrrer energiens frie strøm.

Reiki energien hjælper også kroppen med at styrke alle kroppens organer og kirtler.
Opstår der ubalancer i legemets energibaner, formindskes evnen til at optag livsenergi.     kirtler og væv kan herved få nedsat funktion

Sygdomme opstår : det kan være fysiske sygdomme eller ubalancer der er forbundet til psyken i form af depressioner,  tankeforstyrrelser, træthed fysisk og psykisk og meget andet.

Reiki øger energistrømmen og hjælper kroppen til at genfinde sin naturlige balance.

Reiki er ikke farlig

Reiki understøtter alle behandlingsformer og hjælper kroppen med at afbalancerer sin naturlige helbredelsesproces.